IT og anvendelse af digitale undervisningsmaterialer er en vigtig del af den daglige undervisning på Uhre Friskole. Vi lægger stor vægt på, at IT anvendes i den daglige undervisning og er en integreret del i undervisningsforløb, hvor det kan understøtte motivation og forståelse.
Derfor anvender skolens personale ligeledes IT både i deres forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen, når det er hensigtsmæssigt. Gennem undervisning, hvor der benyttes IT-redskaber, guides og vejledes eleverne i brugen af og omgang med IT f.eks. i forhold til brug af Office-365, informationssøgning, produktion, formidling og videndeling.
Skolen råder over to iPad-vogne med hver et klassesæt af iPads. Alle klasseværelser er udstyret med interaktive tavler med højttalere. Eleverne skal kunne medbringe egen bærbar computer på mellemtrinnet og i udskolingen. En stor del af undervisningsmaterialerne er tilgængelige online og skolen sørger for Office 365 til alle eleverne. Desuden har alle hjem adgang til den digitale kommunikationsplatform, Viggo, hvor størstedelen af kommunikationen mellem skole og hjem foregår.
IT-regler
• Friskolens computere er udelukkende beregnet til undervisningsformål.
• Elever må ikke benytte skolens netværk til at downloade spil og andre ikke-undervisningsrelaterede programmer.
• Det er strengt forbudt at søge efter, downloade eller gemme pornografisk, voldeligt eller racistisk materiale.
• Undgå unødig udskrivning - tænk økonomisk og ressourceansvarligt.
Den gode og fornuftige opførsel gælder også online
• Hold en ordentlig tone: Skriv aldrig noget, du ikke ville sige ansigt til ansigt. Undgå grimme ord og personlige angreb.
• Svar aldrig igen på grimme kommentarer: Hvis du møder negative beskeder, er det bedst at ignorere dem eller anmelde dem fremfor at eskalere konflikten.
• Vær en god ven: Støt andre online og vær opmærksom på, hvis nogen bliver holdt udenfor eller mobbet.
• Spørg om lov før deling: Del aldrig billeder eller videoer af andre uden deres klare tilladelse. Det er faktisk ulovligt at dele private eller krænkende billeder uden samtykke.
• Pas på dine personlige oplysninger: Undlad at dele følsomme informationer som CPR-nummer, adresse eller præcis placering i realtid.