
Uhre Friskole, Gejlbjergvej 4, Uhre, 7330 Brande - Tlf. nr.: 9718 7034
Du er her: Vaerdier » Skole-Hjem samarbejdet » Samtalerne
Skole-hjemsamtaler finder sted to gange om året. Disse koordineres af klasselæreren sammen med teamet. Her orienterer lærerne om barnets udbytte af undervisningen samt om hvordan skolen ser barnet fungere socialt. Samtalen er et vigtigt element i formidlingen. Det er vigtigt, at der ikke bliver tale om "domsafsigelse". Klasselæreren indhenter inden samtalerne oplysninger om elevernes standpunkt hos de øvrige lærere omkring klassen. Ønsker man som forældre en nærmere drøftelse med en af klassens øvrige lærere, kan den/disse også indkaldes til samtalerne.
Samtalerne skal føre til handling hos såvel eleven, forældrene som læreren og tager udgangspunkt i porteføljen.
Dialogen tåler ikke nogen skjult dagsorden og må bero på ligeværdighed, gensidig åbenhed, ærlighed og respekt. Det er vigtigt, at alle taler rigtigt i forhold til den ydre verden og sandt i forhold til sin egen overbevisning. Det er vigtigt, at alle gør sig forståelig i forhold til hinanden.
Evaluering af undervisningen sker ved hjælp af porteføljemodellen. Disse anvendes i forbindelse med samtaler med den enkelte og i forbindelse med skole-hjemsamtalerne. De enkelte team lægger selv indholdet i porteføljemodellen.
Teamet udarbejder samtaleblade til brug ved skolehjemsamtalerne. Disse udfærdiges under hensyntagen til aktuelle aktiviteter i klassen.
Der afvikles skole-hjemsamtaler efter følgende plan:
| Klasse | Efterår | Deltagere | Forår | Deltagere |
|---|---|---|---|---|
| 0.kl. | skole-hjemsamt. | Bh.kl.leder+SFO | skole-hjemsamt. | Bh.kl.leder |
| 1.kl. | hjemmebesøg | Da + mat | skole-hjemsamt. | Da + mat |
| 2.kl. | skole-hjemsamt. | Da + mat | skole-hjemsamt. | Da + mat |
| 3.kl. | skole-hjemsamt. | Da + mat | skole-hjemsamt. | Da + mat |
| 4.kl. | hjemmebesøg | Da + evt. mat | skole-hjemsamt. | Da + mat |
| 5.kl. | skole-hjemsamt. | Da + mat | skole-hjemsamt. | Da + mat |
| 6.kl. | skole-hjemsamt. | Da + mat | skole-hjemsamt. | Da + mat |
| 7.kl. | skole-hjemsamt. | Da + mat + eng | skole-hjemsamt. | Da + mat + tys |
| 8.kl. | skole-hjemsamt. | Da + mat + eng | skole-hjemsamt. | Da + mat. + tys |
| 9.kl. | skole-hjemsamt. | Da + mat + eng | skole-hjemsamt. | Da + mat. + tys |
HUSK! I er altid velkommen til at bede om en samtale med såvel klasselærere som faglærere. Enten ved at gribe telefonen eller ved at aftale en tid på skolen.
Samtalerne afholdes klassevis.
Klasselæreren koordinerer samtalerne i samarbejde med teamet.
Der tages udgangspunkt i samtaleemner, der udformes af teamet og under hensyntagen til aktiviteter i klassen og klassetrinnene.
Klasselæreren medbringer informationer fra klassens øvrige lærere om standpunkt og fagligt udbyttet af undervisningen.
Er der formodning om, at der er faglige og/eller sociale problemer i et fag kan forældre altid bede om en samtale med faglæreren.
1. og 2. klasse: Der opfordres til, at eleverne deltager i samtalerne.
1. og 4. klasse: Klasselæreren i tager sidst på skoleåret på hjemmebesøg hos eleverne. Dette besøg erstatter den ene af skole-hjemsamtalerne.
3. til 8. klasse: Eleverne deltager i samtalerne.
Værdigrundlag for samtalerne
| Samtale | * ikke domsafsigelse |
| Handling | * hos eleven * hos forældrene * hos lærerne |
| Dialog | * tåler ikke skjult dagsorden * ligeværdighed * gensidig åbenhed * ærlighed * respekt |
| Etisk grundlag | * alle taler rigtigt i forhold til den ydre verden * sandt i forhold til sin egen overbevisning * forståeligt i forhold til den anden / de andre |
Et forslag til hvordan et samtaleblad kunne se ud.
- Du og skolen.
- Du og klassen.
- Du og skolearbejdet.
- Du og din egen indsats.
- Er der fag, vi specielt skal snakke om?
- Hvordan kan forældre og skole hjælpe hinanden?
- Er der eventuelt andre ting, vi skal snakke om?