
Uhre Friskole, Gejlbjergvej 4, Uhre, 7330 Brande - Tlf. nr.: 9718 7034
Du er her: Vaerdier » Undervisningsorganisering » Friskolens IT-regler
Ordensregler for brug af skolens computere og netværk
- Friskolens computere er beregnet til undervisningsformål. Kommerciel brug må ikke finde sted
- Elever må ikke downloade spil og andre programmer, som de pakker ud og installerer på friskolens computere
- Spil, planløs surfen på nettet og chat skal ubetinget vige for arbejde, der har med undervisning at gøre
- Det er strengt forbudt at søge efter, downloade eller gemme pornografisk, voldeligt eller racistisk materiale
- Det er strengt forbudt at forsøge at i ændre i maskinernes opsætning, herunder at installere egne programmer
- Alle skal overholde god etikette på Internettet. Der må ikke sendes anonym post og andre brugere af nettet må på ingen måde generes
- Brugeren har selv ansvaret for de handlinger, som han eller hun foretager (udtalelser, kopiering)
- Almindelige danske love og regler om ophavsret skal overholdes
- Enhver brug af computere og nettet, som efter skolens vurdering enten er ulovlig eller er skadelig for skolens omdømme, er forbudt
- Husk, for systemets skyld og for at hemmeligholde dine egne dokumenter, at logge af når computeren forlades
- Undgå unødig udskrivning - tænk økonomisk og økologisk
Etik og moral på nettet
Færdsel på Internet bygger på tillid til dig som bruger. Det betyder, at alle må rette sig efter de fælles normer for god tone på nettet. Disse normer danner grundlag for en hensynsfuld og fornuftig trafikafvikling.
Du skal derfor vide, at hvis du sender en e-mail, eller deltager i chat skal du opfylde nedenstående retningslinier.
E-mail og chat
- Når du chatter, bør du aldrig opgive dit efternavn, adresse, telefonnummer, klasse og skolens navn
- Skriv i en pæn tone - lad være med at bruge skældsord og bandeord
- Brug evt. smileys :-) hvis du vil udtrykke noget underforstået
- Send ikke store filer uden grund - det optager plads på computere og netværk
- Send ikke breve til en lang række modtagere, du ikke kender. Det belaster nettet
- Underskriv dine meddelelser, så man kan se, hvem der er ophavsmand til dine breve
- Hold ekstreme holdninger og synspunkter for dig selv. Husk at alle kan læse, det du skriver
- Send ikke reklamer eller agiterende indlæg