
Uhre Friskole, Gejlbjergvej 4, Uhre, 7330 Brande - Tlf. nr.: 9718 7034
Du er her: Vaerdier » Undervisningsorganisering
Undervisningen finder normalt sted i klasserne. Der dannes team omkring hver klasse. I teamet kan medlemmerne veksle fag og opgaver, så der tages hensyn til de enkeltes stærke sider.
Ligeledes dannes der team omkring bh-1-2, 3-4, 5-6 og 7.-9. Disse kaldes årgangsteam og består af primærlærerne. Lærerne kan have henholdsvis en primær og en sekundær tilknytning til teamet. Det tilstræbes, at lærerne fortrinsvis har deres timer i det samme årgangsteam.
Primær tilknytning til klasseteamet betyder deltagelse i et forpligtende samarbejde, hvor man planlægger, evt. gennemfører og evaluerer undervisningsforløb.
Sekundærlærerne og evt. faglærere byder ind med fagligt indhold fra deres fag, der støtter op om årsplanerne for klasserne. Teamet udarbejder i samarbejde en årsplan for klassen, der ud over aktivitetsplan skitserer i hvilket omfang, hvornår og hvordan de tværfaglige forløb, projektarbejder, emner m.v. tænkes gennemført. Alle lærere er tilknyttet mindst et og højst to klasseteam.
Klasselærerne er koordinatorer i teamarbejdet og ansvarlig for klassens og den enkeltes sociale liv i skolen.
Handleplaner udarbejdes for elever, der modtager specialundervisning samt fokuselever (elever, der kræver speciel opmærksomhed,)
På baggrund af udmeldte rammer vedr. timetal og økonomi udarbejder teamet årsplanerne samt fleksible skemaer for de enkelte klasser / hold / årgange. Skemaerne udarbejdes på grundlag af grundskema, der udarbejdes af ledelsen. Kulturtimerne placeres også af de enkelte team.
Før hver ny normperiode udarbejder teamet en årsplan, der ud over en aktivitetsplan skitserer i hvilket omfang, hvornår og hvordan de tværfaglige forløb, projektarbejder, emner m.v. tænkes gennemført. Årsplanen indeholder overvejelser, der dokumenterer sammenhængen med "de centrale kundskabs- og færdighedsområder", lokale og centrale læseplaner, kommunens mål og udmeldte indsatsområder samt skolens mål og principper. På baggrund af udmeldte rammer vedr. timetal og økonomi udarbejder teamet årsplaner samt fleksible skemaer for de enkelte klasser / årgange. Skemaerne udarbejdes på grundlag af et grundskema, der udarbejdes af ledelsen. Der arbejdes for, at begge køn er repræsenteret i minimum hvert årgangsteam.
Teamdannelsen sker ud fra følgende principper:
- team dannes ud fra et "fagligt" princip, der evt. kan styrkes med et "kærligheds"- princip
- team dannes omkring klasser
- klasselæreren (ne) er koordinator (er)
- teamet udarbejder årsplan og overordnet koordinering
- teamtilknytning til klasseteam kan være primær eller sekundær
- primærtilknytning til et klasseteam betyder deltagelse i et forpligtende samarbejde, hvor man planlægger, evt. gennemfører og evaluerer undervisningsforløb
- alle lærere har tilknytning til mindst et og højest to klasseteam
- sekundærlærerne og faglærerne byder ind med fagligt indhold fra deres fag, der støtter op om primærlærernes årsplan for klasserne
- de enkelte team aftaler teamtilknytning (primær/sekundær) med skoleledelsen forud for skoleårets start (evt. i sammenhæng med den åbne fagfordeling)
- der dannes årgangsteam omkring: bh-1.-2. klasse, 3.-4. klasse, 5.-6. klasse og 7.-8. klasse.
- årgangsteamene består af primærlærerne fra klasseteamene
- årgangsteamene koordinerer / matcher klasseteamenes årsplaner
- skolens ledelse er ansvarlig for den endelige teamsammensætning og lærernes tilknytningsforhold
Mødevirksomhed for teams:
- der afholdes startmøde med deltagelse af primærlærere samt sekundærlærere for klasseteamene
- der afholdes ugentlige opfølgningsmøde for primærlærere (evt. med dagsorden og referat)
- der afholdes et månedligt planlægningsmøde med dagsorden og referat for primærlærerne
Teams har følgende øvrige arbejdsområder:
- hvilke overordnede mål har man for klasserne, herunder sociale, faglige og undervisningsmæssige mål, graden af elevmedbestemmelse samt rammerne for den interne evaluering
- hvilke normer bør gælde i klassen, herunder opførsel, aflevering m.v.
- hvilke løsningsmodeller skal benyttes i forbindelse med, at der opstår konflikter af social, adfærdsmæssig og/eller undervisningsmæssig art
- hvilke ønsker og forventninger har teamets medlemmer til hinanden og til ledelsen
- hvordan inddrages § 7 emnerne i klassernes / årgangenes årsplaner
I undervisningen i grundskolen indgår følgende obligatoriske emner: færdselslære, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab samt uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Yderligere indgår følgende emner i klasserne:
bh. – 1. – 2. klasse:
"mig selv"
"skolevejen"
3. – 4. – 5. klasse:
"dig og mig"
"familie og bolig"
"vi er sammen"
"euforiserende stoffer"
"politiets arbejde"
6. – 8. klasse:
"egne muligheder og begrænsninger i trafikken"
"sex, sundhed og sygdom"
"erhvervs- og uddannelsesvejledning"
"hvordan opstår kriminalitet?"
"narko og følgekriminalitet"
"cyklistprøven"
Vedrørende "erhvervs- og uddannelsesvejledning" henvises til samarbejdet mellem UUA-Centret, Herning og Uhre skole.
Supplerende emner:
"personlig vækst"
"den gode samtale"
"hvordan bor vi? og hvorfor gør vi det?"
"fred i verden"