
Uhre Friskole, Gejlbjergvej 4, Uhre, 7330 Brande - Tlf. nr.: 9718 7034
Du er her: Fysiske rammer » Udendørsarealerne
Børn elsker at bevæge sig, og med vores legeområde er det stort set umuligt at holde børnene væk. Det er et sted fyldt med aktivitet hvor eleverne er glade for at mødes - på tværs af klassetrin. Gennem leg opnås læring, sundhed og udvikling af sociale færdigheder. Og al den energi, der forbrændes i fri leg udenfor, forbrændes med glæde.
Vores legeplads passer bredt til de forskellige aldersgrupper og har et varieret udbud af aktiviteter såsom snurre rundt, gynge, klatre og vippe. Eleverne har et sted at være aktive og de voksne har et sted, hvor de trygt kan lade børnene lege.
Skolegården er indrettet med små hyggelige, grønne oaser med bænke, hvor eleverne kan samles om både gruppearbejde og socialt samvær. Midt i skolegården er der plads til at hoppe i sjippetov og løbe på rulleskøjter.
Skolen råder over et stort areal, hvor eleverne rigtigt kan udfolde sig. Klik dig rundt i menuen til venstre for at læse mere om vores udendørs faciliteter.